Om kontosikkerhed

Vi anbefaler, at du anvender følgende bedste praksis for at sikre din konto:

  • Benyt en stærk adgangskode, som du ikke bruger på andre websteder.
  • Brug tofaktorgodkendelse.
  • Kræv e-mail og telefonnummer, hvortil der tilsendes et link eller en kode til nulstilling af din adgangskode.
  • Vær opmærksom på mistænkelige links, og kontrollér altid, at du er på twitter.com, før du angiver dine loginoplysninger.
  • Videregiv aldrig dit brugernavn og din adgangskode til tredjeparter, især dem, der lover dig følgere, penge eller verificeringer.
  • Sørg for, at softwaren på din computer, herunder din browser, altid er opdateret, og brug et antivirusprogram.
  • Kontroller, om din konto er blevet kompromitteret.

Adgangskodens styrke

Opret en stærk og unik adgangskode til din X-konto. Du bør ligeledes oprette en lige så stærk og unik adgangskode til den e-mailadresse, der er knyttet til din X-konto.

Tips:

  • Opret en adgangskode på mindst 10 tegn. Jo længere, jo bedre.
  • Brug bruge en blanding af store bogstaver, små bogstaver, tal og symboler.
  • Benyt en forskellig adgangskode til hvert websted, du besøger.
  • Opbevar din adgangskode et sikkert sted Overvej at anvende en computersoftware til styring af adgangskoder til at gemme alle dine login-oplysninger på et sikkert sted.

Undgå følgende:

  • Brug ikke personlige oplysninger i din adgangskode, såsom telefonnumre, fødselsdage osv.
  • Brug ikke almindelige ord som "adgangskode", "iloveyou" osv.
  • Brug ikke sekvenser som "abcd1234" eller tastatursekvenser som "qwerty".
  • Sørg for ikke at genbruge adgangskoder på tværs af hjemmesider. Adgangskoden til din X konto bør kun anvendes til din X.

Desuden kan du vælge Sikring mod nulstilling af adgangskode  fra dine Kontoindstillinger . Hvis du markerer dette afkrydsningsfelt, vil du blive bedt om at indtaste enten din e-mailadresse eller dit telefonnummer. Hvis begge er knyttet til din konto, vil du blive bedt om både at indtaste din e-mailadresse og derefter dit telefonnummer, hvortil der vil blive sendt et link med en nulstillingsadgangskode eller bekræftelseskode i tilfælde af, at du glemmer din kode. 

Sådan finder du dine indstillinger for nulstilling af adgangskode
  1. Gå til hovedmenuen
  2. Tryk på Indstillinger og privatliv
  3. Tryk på Konto
  4. Tryk på Sikkerhed
  5. SlåSikring mod nulstilling af adgangskode til
  1. Gå til dine Appindstillinger
  2. Tryk på Konto
  3. Tryk på Sikkerhed
  4. Slå Sikring mod nulstilling af adgangskode til
Benyt tofaktorgodkendelse.

Tofaktorgodkendelse er et ekstra sikkerhedslag til din konto. I stedet for kun at stole på en enkel adgangskode introducerer tofaktorgodkendelsen en kontrol yderligere for at sikre, at kun du kan få adgang til din X konto. Kun personer med adgang til både din adgangskode og din mobiltelefon (eller en sikkerhedsnøgle), der kan logge ind på din konto.

Læs vores indlæg tofaktorgodkendelse for at lære mere.

Se, om du er på twitter.com

Phishing er, når nogen forsøger at narre dig til at opgive dit X brugernavn, e-mail-adresse eller telefonnummer og adgangskode – oftest så de kan sende spam fra din konto. Ofte vil de forsøge at narre dig med et link, der tager dig til en falsk login-side. Når du bliver bedt om at indtaste din X-adgangskode, skal du kigge på webadressen i adresselinjen i din browser for at sikre dig, at du er på twitter.com. Hvis du modtager en direkte besked (selv fra en ven) med en webadresse, der ser mærkelig ud, anbefaler vi ligeledes, at du ikke åbner linket.

Phishing-websider vil ofte ligne Xs login-side, men i realiteten er det ikke X. X domæner vil altid indeholde https://twitter.com/ som base domæne. Her er nogle eksempler på X-login sider:

Hvis du nogensinde er usikker på en login-side, skal du gå direkte til twitter.com og indtaste dine legitimationsoplysninger der. Hvis du mistænker, at du er blevet phished, skal du ændre din adgangskode så hurtigt som muligt og refererer til vores indlæg kompromitteret konto for yderligere instruktioner. 

Læs om falske X e-mails for mere information om phishing via e-mail. 

Vi vil på intet tidspunkt kontakte dig for at bede om din adgangskode

X vil aldrig bede dig om at angive din adgangskode via e-mail, en direkte besked eller et svar.

Vi vil aldrig bede dig om at downloade noget eller logge ind på en hjemmeside, som ikke er X. Åbn aldrig en vedhæftet fil og installer aldrig en software fra en e-mail, der hævder at være fra os – det er det ikke.

Hvis vi mistænker, at din konto er blevet phished eller hacket, kan vi nulstille din adgangskode for at forhindre hackeren i at misbruge din konto. I det tilfælde sender vi dig en twitter.com e-mail med et link til nulstilling af din adgangskode.

Hvis du glemmer din adgangskode, kan du nulstille det via dette link.

 

Advarsler om nye og mistænkelige login

Hvis vi registrerer et mistænkeligt login, eller når du logger ind på din X konto fra en ny enhed for første gang, sender vi dig en push-meddelelse i X-appen, eller via e-mail, som et ekstra sikkerhedslag for din konto. Login-advarsler sendes kun efter nye logins via X til iOS og Android, X.com og mobilt web.

Advarslerne gør, at kan du kontrollere, at det var dig, der loggede ind fra enheden. Hvis det ikke er dig, som har logge ind fra enheden, skal du følge trinnene i meddelelsen for at sikre din konto. Start med at ændre din X-adgangskode med det samme. Bemærk, at den placering, der er angivet i meddelelsen er en omtrentlig lokalitet, der er afledt af den IP-adresse, du brugte til at få adgang til X, og den kan være forskellig fra din fysiske lokalitet.

Bemærk: Hvis du logger ind på din X konto fra inkognitobrowsere eller browsere med deaktiverede cookies, vil du modtage en advarsel hver gang.

Opdateringsadvarsler via e-mail

Hver gang den e-mailadresse, der er knyttet til din X konto ændres, sender vi en e-mail-meddelelse til den tidligere e-mailadresse, der var knyttet til din konto. Hvis din konto bliver kompromitteret, hjælper disse advarsler dig med at genvinde kontrollen over din konto.
 

Evaluering af links på X

Mange X-brugere sender links ved hjælp af URL-forkortere som bit.ly eller TinyURL for at skabe unikke, forkortede links, der er lettere at dele i posts. URL-forkortere kan dog skjule slutdomænet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, hvor linket fører hen.

Nogle browsere, som f.eks. Chrome og Firefox, har gratis plug-ins, der viser dig de udvidede webadresser, uden at du behøver at klikke på dem:

Generelt skal du altid være forsigtig, når du klikker på links. Hvis du klikker på et link og uventet bliver ført over på en side, der ligner X-loginsiden, skal du ikke indtaste dit brugernavn og adgangskode. Gå i stedet til X.com og log ind direkte fra Xs hjemmeside.
 

Sørg for at din computer og browser er opdateret og virusfri

Sørg for, at din browser og dit operativsystem er opdateret med de nyeste versioner og opdateringer – opdateringerne frigives ofte for at imødegå særlige sikkerhedstrusler. Sørg også for at scanne computeren regelmæssigt for virus, spyware og adware.

Hvis du benytter en offentlig computer, skal du sørge for at logge ud af X, når du er færdig.

Vær forsigtig med tredjepartsprogrammer

Der findes mange tredjepartsprogrammer på X-platformen, der er bygget af eksterne udviklere, som du kan bruge med din X konto eller konti. Du skal dog være forsigtig, før du giver tredjepartsprogrammer adgang til din konto.

Hvis du ønsker at give en tredjepartsapplikation adgang til din konto, anbefaler vi, at du kun gør dette ved hjælp af Xs OAuth-metode. OAuth er en sikker forbindelsesmetode og kræver ikke, at du videregiver dit X-brugernavn og din adgangskode til tredjeparten. Du bør være særlig forsigtig, når du bliver bedt om at dele dit brugernavn og din adgangskode med en applikation eller en webside, da tredjepartsprogrammer ikke behøver dit brugernavn og din adgangskode for at få adgang til din konto via Oauth. Når du videregiver dit brugernavn og din adgangskode til en anden, har de fuld kontrol over din konto og kan låse dig ude eller foretage handlinger, der medfører, at din konto suspenderes. Lær mere om forbindelse eller tilbagekaldelse af forbindelse til tredjepartsprogrammer.

Vi foreslår, at du fra tid til anden gennemgår de tredjepartsprogrammer, der har adgang til din konto. Du kan tilbagekalde adgangen for applikationer, som du ikke genkender eller som poster på dine vegne. Dette kan gøres ved at gå til fanen Applikationer i dine kontoindstillinger.

Del denne artikel